Her er du:

Indhold

Om Maxys

Baggrund

Maxys A/S er stiftet i 2005, men grundlæggerne har været beskæftiget med udvikling og salg af kostberegnings- og madudbringningsprogrammer siden 1987. Den ene grundlægger, Missak Najarian, udviklede midt i 80erne et program, FoodMaster, til administration af madudbringning fra køkkener og plejehjem. Den anden grundlægger, Per Lynnerup, udviklede sidst i 80erne et program, CompuKOST, til kostberegning samt håndtering af madvarer, opskrifter, retter og måltider. Programmerne har siden da været anvendt i køkkener landet over.

I 2007 lancerede vi vores nye køkkenadministrationssystem Xena. Dette system understøtter alle de rutiner, der er i et moderne produktionskøkken - effektivt og med en brugervenlighed, der har begejstret alle, der har prøvet det. Samtidig med at Xena er et moderne og fremtidssikret system, er det også velgennemprøvet og fri for alle "børnesygdomme". Xena benyttes af en lang række produktionskøkkener landet over - både i offentligt og privat regi.

 

Fokus og stabilitet

I Maxys beskæftiger vi os udelukkende med køkkenadministrationsløsninger. Hele organisationen har altså fokus på kundepleje og produktudvikling i denne branche.
Maxys A/S er et dansk aktieselskab, hvilket signalerer solid økonomi. Virksomhedskonstruktionen er gennemskuelig og vores regnskab er offentligt tilgængeligt.

Professionalisme

Vores undervisnings- og supportfunktion ledes af Benthe Lynnerup, der har fungeret som ledende økonoma i en årrække. Vi kan med andre ord sparre med kunderne på det faglige såvel som tekniske plan.
Vores udviklingsafdeling består af veluddannede folk med de rigtige kvalifikationer og mange års erfaring inden for køkkenadministrationsbranchen.
Både programmer og alt skriftligt materiale bliver lavet i samråd med en professionel grafiker.

Mission og Vision

Maxys´ mission: Vi skaber arbejdsglæde og produktivitet!

Maxys´ vision: Vi vil levere den fuldendte køkkenadministrationsløsning!

Både før og efter stiftelsen har vores målsætning været at levere software i høj kvalitet, som på en effektiv måde støtter brugerne i deres arbejdsområder. Vi inddrager design-eksperter til at hjælpe os med at gøre vores brugergrænseflader attraktive og brugervenlige. Vi har serviceaftaler med alle vores kunder, og vi tager ud og løser problemerne, hvis noget går galt, også når fejlen ikke ligger hos os.

Vi har med andre ord været i branchen i ca. 30 år, og har et godt ry hvad angår programmernes brugervenlighed, kvaliteten af vores support, og loyalitet over for vores kunder. Med vores komplette system Xena er vi den oplagte leverandør af køkkenadministrationssoftware - også til dit køkken!