Her er du:

Indhold

Nyhedsbrev: Maj 2012

  • Xena 1.15
  • Webbestilling

Maxys sender med dette nyhedsbrev en tidlig sommerhilsen til alle. Vi har haft et travlt forår med flere store implementeringsprojekter, men der er naturligvis også blevet tid til at forbedre Xena – se nedenfor!

Fredag, 25 maj 2012
http://maxys.cmail1.com/t/ViewEmail/r/DC7F2256542E5AAA

Xena 1.15

I den nyeste version af Xena er der masser at glæde sig over. Vi har udvidet programmet med mange ting, som vores kunder har efterspurgt.

Vi kan blandt andet fremhæve følgende:

Deaktivering af mønster-bestillinger: Af hensyn til afregning af afdelingskunder, der har faste afbestillings-dage og/eller –måltider, er det nu muligt at indlægge deaktiverede bestillinger i kunders mønstre. Også på kostplan-bestillingsmønstre

Samlede udskrifter: Man kan nu udpege flere kostplaner og lave samlede udskrifter.

Udvælgelse ved produktionsudskrifter: Ved relevante udskrifter bliver du nu præsenteret for en liste, med f.eks. alle retter, der kan udskrives for den valgte periode. Du kan så vælge hvilke, du ønsker med i udskriften. Eller du kan bare trykke på [OK] og få alle med på udskriften som hidtil.

Komponentliste: Der er tilføjet ny type produktionsliste: Komponentliste, der sammentæller alle ingredienser i de bestilte retter, så f.eks. brun sovs, der indgår i flere retter, bliver talt sammen til en total produktionsmængde.

Etiketter til faste bestillinger: Man kan nu udskrive anonyme etiketter til de faste bestillinger på kostplanen.

Direkte opslag i kartoteker: Klik på ingredienstype-ikonet og få åbnet det relevante kartotek. Det gælder også under redigering af kostplaner, hvilket betyder, at du kan åbne retkartoteket og ændre/tilføje retter mens du redigerer en kostplan.

Web-bestilling

Xena har i længere tid haft et webbestillingsmodul, der gjorde det muligt for enkeltpersoner at bestille mad over internettet. Så snart kunden godkender bestillingerne, bliver de overført til Xenas database og indgår i produktionsmaterialet for den pågældende periode!

Ikast-Brande Kommune ønskede imidlertid at gå et skridt længere, og gennemførte i efteråret 2011 et pilotprojekt, hvor webbestillingsmodulet blev udvidet, så afdelinger også kunne bestille over nettet: 

  • Hver afdeling kan bestille på flere bestillingssedler (f.eks. brød/mælk, kolonial, frugt/grønt og det varme måltid).

  • Man kan angive kostafvigelser for bestillingerne

  • Man kan få udskrevet en samlet oversigt over bestillinger for en periode til videre behandling

Efter pilotprojektet sluttede, fortsatte løsningen i drift. Webbestillingsmodulet er her i foråret også blevet taget i brug på Plejecentret Sølund i Københavns Kommune - Danmarks største plejehjem.

Vi ønsker alle vore kunder og samarbejdspartnere en rigtig god sommerferie. Næste nyhedsbrev udkommer i efteråret.